Forskudsopgørelse 2021 er klar: Kig dybt i din skattemappe

tjek din forskudsopgørelse

Alle, der har udlandsforhold, gør klogt i at kigge dybt i den forskudsopgørelse for 2021, der i midten af november 2020 er havnet i den personlige skattemappe. For erfaringen viser, at der er fejl i rigtig mange af forskudsopgørelserne for skatteydere, der har forhold, der rækker hen over landegrænserne. Det kan for eksempel være forhold som flytning til og fra Danmark, udstationering, huskøb i udlandet eller indtægter fra udenlandske kilder.

Forskudsopgørelse er som et løbende budget

Skat kalder selv forskudsopgørelsen for en slags løbende budget over din indkomst og skat for året, der kommer. Men Skat er hverken synske eller specielt gode til at gætte. Har du f.eks. haft en éngangsindtægt i ét år, kommer den ofte med det næste år, hvis du ikke selv har øjne på det. En udstationering kræver også særlig opmærksomhed skattemæssigt set. Du kan være gået fra fuld til begrænset skattepligt eller omvendt. Er dette sket i 2020, vil forskudsopgørelsen for 2021 stort set altid være forkert. Fortsætter du med en forskudsopgørelse med forkert skattepligt, bliver det vanskeligere og mere tidskrævende til sin tid at få en korrekt årsopgørelse, og det varer også længere tid, inden du får en overskydende skat udbetalt.

Kort sagt: Alle ændringer i din situation skal afspejle sig i din forskudsopgørelse for 2021, så du ikke ender med en grim skatte-overraskelse i slutningen af året.

Vil du vide mere om skattesystemet i USA? Læs mere her…

Tag også et kig bagud på årsopgørelse

Og nu du er nede i skattemappen, er det smart også at tage et ekstra kig bagud: Kommer din skat for 2020 til at stemme med det, du reelt bør betale? Og er din årsopgørelse for 2019 korrekt?

Vi ser desværre også rigtig mange fejl i årsopgørelserne, og det gælder i særdeleshed for dem, der har udlandsforhold. Reelt er der fejl i mindst hver tredje af årsopgørelserne med udlandsforhold.

Har du brug for hjælp til at gennemgå din forskudsopgørelse for 2021 eller til at kigge bagud, assisterer vi gerne. Ring eller skriv til os på +45 3169 3169 og info@inwema.dk – vi har over 30 års erfaring med komplicerede skatteforhold hen over landegrænserne.

 

Tre gode tips

  1. Når du ikke at ændre din forskudsopgørelse for 2021 inden årsskiftet, vil du stadig have mulighed for det i løbet af 2021. Blot skal du være opmærksom på, at jo senere du foretager rettelserne, desto mere vil Skat interessere sig for årsagen til rettelserne.
  2. Der er penge at spare, hvis du betaler din restskat for 2020 inden 31. december 2020. Ellers vil der løbe rentetillæg på op til cirka 4% på din restskat.
  3. Viser det sig, at du har betalt for meget i skat for 2020, er det en god ide at bede om at få pengene udbetalt senest den 31. december 2020. Tidligere fik man renter af overskydende skat, men det får man ikke mere.

 

 Bag om Inwema

Inwema, der står bag DitUSA.dk, tilbyder hjælp til skat, selvangivelse og økonomi. Vi har især fokus på personer, der flytter til og fra Danmark og kommer i situationer, hvor flere landes regler skal inddrages. Inwemas daglige leder er cand.jur. og skatterevisor Hans Birkholm, der har mere end 30 års erfaring med international skatterådgivning.

– Vores mål er at gøre uoverskuelige situationer optimale for dig, siger Hans Birkholm, der kan kontaktes på tlf. +45 3169 3169 og på info@inwema.dk.

 

Læs mere om skatteforhold ved udstationering her