Skattesystemet i USA

skattesystemet i USA

Du kender det danske skattesystem, og en sammenligning mellem dette og det amerikanske er derfor relevant. For hvordan er skattesystemet i USA?

En person, der flytter til USA, som ikke er amerikansk statsborger, er begrænset skattepligtig i USA (non-taxresident), medmindre betingelserne i en af de følgende tests er opfyldt:

  1. Du har opnået et green card under gældende immigrationslovgivning
  2. Du opfylder betingelserne i “Substantial presence test”, hvor det afgørende er antallet af opholdsdage i USA i en given periode.

Opfyldes blot en af de to tests, vil din skattestatus i USA være tax resident. U.S. tax residency kan søges bekræftet ved indgivelse af U.S. form 8802 til de amerikanske skattemyndigheder (IRS). Ved flytning fra Danmark til USA anbefales det at indhente den danske blanket 02.034 fra SKAT i Danmark som dokumentation for dansk skattestatus.

Værd at vide om udstationering…

Skattesystemet i USA er uden formueskat

Som bosiddende i USA skal du ikke betale formueskat. I Danmark har vi som bekendt ej heller en generel  formueskat.

Ikke-bosiddende skattepligtige i USA, skal betale amerikansk indkomstskat med de samme satser som for bosiddende.

Skatten består i 2018 af en progressiv beskatning til føderationen fra 10 % til 37 %. De 37 % nås ved en skattepligtig indkomst på 500.000 USD. Derudover betales statsskat til den stat, man bor i med typiske skattesatser på ca. 0-13 %.

Kontakt os på info@inwema.dk, hvis du har brug for hjælp.

 

Læs mere om at være lønmodtager i USA…